Bogholder/Regnskabsansvarlig

Bogholder/Regnskabsansvarlig

Har du styr på dine tal, og kunne du tænke dig at blive en essentiel del af hverdagen på en af landets mest kreative og eventyrlige arbejdspladser? Så er det dig, vi søger. 
 
Maanesten, der er blandt de mest fremadstormende danske smykke- og accessory brands, søger netop nu en bogholder/regnskabsansvarlig på fuld tid til vores dynamiske kontor i København, som udgør det bankende hjerte i brandet, og er dér, hvor magien sker. 
 
Som vores bogholder forventer vi, at du ser værdi i at arbejde selvstændigt og struktureret, samt at du brænder for dine opgaver og tager ejerskab for dem. Du sætter en ære i perfektion til sidste decimal, og får altid dit regnskab til at gå op inden for aftalte deadlines. Du har ben i næsen, gode samarbejdsevner, et smittede humør og trives i en virksomhed, der er drevet af feminin energi. 
 
Hos Maanesten er vi yderst passionerede omkring vores univers, og stoltheden reflekteres i alle aspekter af virksomheden; fra servicen i vores butikker til kvaliteten af vores produkter og pålideligheden i alt det, der foregår bag kulissen, hvor hvert regnestykke skal gå op. 
 
Vi søger derfor en, der gør en dyd ud af at kunne bidrage til virksomheden med følgende ansvarsområder og varetage størsteparten af opgaver i regnskabet fra A-Z, herunder:
 
• Du sikrer, at al salg og omsætning sker korrekt og rettidigt
• Du er ansvarlig for den daglige registrering af alle indkomne bilag
• Du bogfører leverandørfakturaer og matcher med varemodtagelser
• Du bogfører valutakursreguleringer og varelagerregulering
• Du bogfører rejseudlæg via Acubiz 
• Du bogfører løn og afstemmer løn til indkomst i lønsystemet Zenegy
• Du bogfører skyldige lønninger, feriepengeforpligtelse og beregner skyldig ferie
• Du kan bogføre på dimensioner
• Du afstemmer kassebeholdninger fra butikkerne 
• Du afstemmer bank- og likvide beholdninger dagligt
• Du afstemmer kreditorer og debitorer
• Du klargør regnskabet til revisor i samarbejde med vores Financial Controller 
 
Opgaverne omfatter:
• Kreditor
• Finans
• Timesagsstyring
• Udarbejdelse af løn (både timelønnede og funktionærer)
• Afstemninger og periodiseringer
• Klargøring til måneds- og årsregnskab
• Indberetninger til de offentlige myndigheder og Intrastat
• Diverse ad hoc-opgaver
 
Erfaring og kvalifikationer:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund i regnskabsføring, som revisor eller andet relevant. Alternativt er du selvlært og superdygtig til tal, men uanset ser vi gerne, at du har 5-6 års erfaring som bogholder eller regnskabsansvarlig og med fordel fra en lignende stilling i smykke-/mode- og/eller detail branchen. Dertil er du erfaren bruger af Business Central eller NAV, og du er rutineret bruger af Excel, og flydende i dansk og engelsk i skrift og tale.
 
Referenceforhold
Du bliver en del af et team på fire i vores finansafdeling, men du arbejder selvstændigt med dine opgaver, hvor du selv er ansvarlig for gængse bogholderimæssige opgaver, såsom bogføring, afstemninger, kreditorstyring m.v.
I det daglige refererer du til selskabets CFO, og du vil få en stilling, hvor du får stor mulighed for at være med til at udvikle virksomheden.
 
Stillingen er fuld tid og arbejdssted København K. Du tilbydes en god løn, frokostordning og pension.
 
Opstart
1. april 2024 eller snarest muligt. Vi venter gerne på den rette kandidat.
 
Send din ansøgning til bogholder@maanesten.com og skriv ”Bogholder” i emnefelt.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!