Falske hjemmesider

Hos Maanesten oplever vi desværre, at flere falske hjemmesider udgiver sig for at forhandle Maanestens produkter eller endda udgiver sig for at være vores officielle webshop. Vi er meget opmærksomme på problemet og gør alt, hvad vi kan, for at få lukket disse sider ned.

Der er flere ting, du selv kan være opmærksom på for at undgå svindel:
Om varerne har skæve priser – fx 538,89 DKK.
Om prisen er markant lavere, end hvad du kan finde hos Maanesten eller vores anerkendte forhandlere.
Om hjemmesiden er nævnt på Maanestens forhandlerliste, der indeholder alle vores godkendte forhandlere. Find listen HER
Om hjemmesiden og dens URL har et navn, du ikke kan genkende eller finder mærkeligt.
Om der optræder stavefejl, grammatiske fejl eller andet sprogbrug, der vækker mistanke.
Om der bruges udenlandsk valuta, selvom hjemmesiden giver sig ud for at være dansk.

Er du i tvivl, hvorvidt en hjemmeside er falsk, så tøv ikke med at kontakte vores kundeservice. Vi sidder klar til at hjælpe dig på kundeservice@maanesten.com eller +45 70 70 79 27 mandag-fredag kl. 10-17.