B2B Sales Manager

Vi søger en sælger med stort gåpåmod og drive til vores dygtige salgsteam i København. 

Vi har brug for en skarp og konkurrenceminded sælger, der:

Har et stort netværk og gode kontakter inden for mode-og smykkebranchen.
Kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarligt.
Både trives med at opsøge nuværende og kommende forhandlere rundt om i landet samt have overblik over det administrative arbejde på kontoret, hvor ikke to dage er ens.
Kan tænke strategisk og naturligvis være en sælger sendt fra himlen.
Har erfaring fra en lignende stilling inden for salg og gerne fra modebranchen.
Har kendskab til den danske detailhandel.
Har et naturligt drive og kan skabe resultater.
Har kørekort.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

Løbende vedligeholdelse og optimering af eksisterende forhandlere.
Opsøgende salg til nye potentielle forhandlere.
Indsalg af vores kollektioner.
Opretholde et godt kundeforhold og en tæt kontakt med dine forhandlere på daglig basis.
Have et godt overblik over dit marked og analysere data og omdanne disse til handlinger.
Realisere og opnå kontinuerlig vækst.
Holde kollektionstræning i butikkerne for at oplære butikspersonalet i Maanestens historie og værdier, smykkestyling og salgsoptimering.
Udarbejde salgsbudgetter.
Deltage på modemesser.

Stillingen er fuldtid og ønskes tiltrådt hurtigst muligt – løn efter kvalifikationer.

Den daglige arbejdsgang er på vores hovedkontor i København, men stillingen indebærer en hel del rejseaktivitet og tid på farten. Du vil arbejde tæt sammen med vores øvrige salgsteam i både Danmark og Norge.

Send din ansøgning og CV til salg@maanesten.com og skriv "Sales Manager Danmark" i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

At arbejde hos Maanesten

Vi hører tit, når forhandlere, medier og nye medarbejdere kommer på besøg på vores hovedkontor i både København og Oslo, at det føles meget hjemligt. Dette er også hensigten - at skabe en arbejdsplads som er inspirerende, spirituel, varm og funktionel, hvor vores kreative smykke og accessory designere, guldsmede, grafiske designere, SoMe creatorer, sælgere, kundeservice, pakkeri mm. kan boltre sig som fisk i vandet. Hvor der er højt til loftet, og hvor vi kan gøre hinanden både bedre og klogere. Vi har et fladt hierarki og en holistisk verdensanskuelse. Det skal være trygt og rart at gå på arbejde, men først og fremmest skal det være lysten, der driver værket.