Vilkår & Betingelser

Senest opdateret 13. Januar 2026

Levering

Leveringstiden er normalt 1-2 hverdage i Danmark.

BEMÆRK! Under SALE og henover julen, kan leveringstiden være op til 10 hverdage.

Ved bestilling efter kl 12, forlænges leveringstiden med en hverdag.

Når ordren er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse. Denne er gældende som kvittering. Når ordren er sendt, modtager du en leveringsbekræftelse, hvor du kan tilgå både ordreoversigt og tracking.

Fragt

Alle pakker sendes med GLS.

Når din ordre er afsendt, modtager du en leveringsbekræftelse, hvorfra du kan tilgå din tracking.

Maanesten kan ikke stilles til ansvar for forsinkelser hos distributøren.

Vi tilbyder fri fragt til pakkeshop på ordrer over 500 kr. Ordrer under dette beløb tillægges et fragtgebyr på 29 kr.

I tilfælde af, at en vare ikke kan leveres som anført, vil vi kontakte dig inden for 2-4 hverdage.


Retur og ombytning i butik

Vi tilbyder 14 dages returret med fremvisning af kvittering eller ordrebekræftelse.
Varer købt på maanesten.com kan returneres eller ombyttes gratis i vores egne danske butikker.

Dette kræver blot at varen er ubrugt og i original emballage eller æske.

Varer med byttemærke kan byttes inden for den påskrevne frist. Dette kan være til anden vare eller et tilgodebevis.

Kvittering eller ordrebekræftelse skal medbringes for at få pengene refunderet.

Varer købt i Maanestens egne danske butikker kan returneres eller byttes i alle Maanestens egne danske butikker.
Dette inkluderer ikke forhandlere og Magasin-afdelinger.

Varer købt i Maanestens udenlandske butikker kan kun ombyttes eller returneres i det pågældende land, hvor varerne er købt.

Varer købt hos Maanestens forhandlere og Magasin kan kun ombyttes eller returneres hos den specifikke forhandler eller Magasin-afdeling.

Retur til webshop

Vi tilbyder 14 dages retur for varer købt på webshoppen ved fremvisning af ordrebekræftelse eller oplysning af ordrenummer.

Returnering forudsætter, at varen er ubrugt og i original emballage eller æske. Varer med byttemærke kan byttes til et tilgodebevis inden for den påskrevne frist.

Bemærk, at der kan gælde særlige returregler for enkelte produkter, herunder fx adventskalendere, bundles og kampagneprodukter. Se nærmere i afsnittet “Produktpakker, bundles og kalendere” samt øvrige relevante afsnit i vores vilkår.

Maanesten dækker ikke fragtomkostninger for returpakker og det er derfor på eget ansvar at købe et fragtlabel hos GLS eller Postnord.

Returpakker skal sendes til nedenstående erhvervsadresse:

Maanesten A/S
Købmagergade 62, 3.
1150 København K

kundeservice@maanesten.com
+45 70 70 79 27.
CVR: 35635785

Vedlæg venligst return note med ordrenummer eller ordrebekræftelse i pakken.

Der kan forventes op til 10 dages behandlingstid på returpakker.

SALE (udsalg) og kampagner

SALE dækker over alle vores tidsbegrænsede tilbud og kampagner, hvor du opnår en særlig rabat på udvalgte varer i en begrænset periode.

Under SALE kan leveringstiden være op til 10 hverdage.

Udsalgsvarer pakkes med én smykkeæske pr. ordre. Ønskes en smykkeæske til hvert udsalgssmykke, kan disse tilkøbes i kurven. Smykker købt til fuld pris leveres altid i hver sin separate smykkeæske.

Udsalgsvarer købt på webshoppen er omfattet af den almindelige 14 dages fortrydelsesret. Ved returnering afholder kunden selv udgiften til returfragt. Se nærmere betingelser under “Retur til webshop”.

Udsalgsvarer købt i vores fysiske butikker kan ikke returneres eller refunderes.

Der kan forekomme variation i kampagner og tilbud i vores fysiske butikker og på webshoppen.

Fortrydelsesret

Der er 14 dages fortrydelsesret regnet fra den dag, varen modtages.

Varen skal returneres i samme stand, som den er modtaget i. 

Varen må gerne prøves på, men vurderer Maanesten, at varen har været i brug, kan den ikke returneres. 

Maanesten betaler ikke for forsendelsesomkostninger ved retur. Når returvaren er modtaget, refunderes pengene inden for 5 bankdage. For yderligere information, se afsnit “Retur til webshop”.

 

Reklamationsret

Maanesten yder to års reklamationsret i henhold til købeloven på omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse.

Reklamationsretten dækker ikke skader eller slitage direkte eller indirekte opstået af forkert brug eller ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. 

Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles inden for 14 dage til kundeservice@maanesten.com. 

Varen kan efterfølgende returneres efter aftale og kompenseres med ombytning til samme vare, et tilgodebevis eller en kreditering.

Ved godkendt reklamation har vi ret til at afhjælpe manglen ved ombytning af varen.

Er reklamationsvaren ældre end 14 dage, vil kompensation som udgangspunkt ske ved ombytning til tilsvarende vare.

Hvis ombytning ikke er mulig, eller hvis gentagne forsøg på ombytning ikke sker inden for rimelig tid eller uden væsentlig ulempe for kunden, kan der i stedet ske refundering eller udstedelse af et tilgodebevis.

Ved reklamation af diamantsmykker, tilbyder Maanesten reparation, hvis muligt. 

I forbindelse med reklamationssager, dækker Maanesten returneringsomkostninger inden for rimeligt omfang. 

Ved reklamation, kan du henvende dig i en af Maanestens butikker eller kontakte kundeservice på mail med et billede af varen og købsbeviset. Dette kan være i form af en kvittering, ordrebekræftelse eller ordrenummer. Så hjælper vi dig hurtigst muligt videre i processen. 


Refusion

Ved refusion af online køb, refunderes beløbet til samme konto, som har gennemført købet. Dette sker altid ved bankoverførsel.

Bemærk, at der kan gælde særlige returregler for enkelte produkter, herunder fx adventskalendere, bundles og andre pakkeløsninger. Se nærmere i afsnittet “Produktpakker, bundles og kalendere” samt øvrige relevante afsnit i vores vilkår.

 

Produktpakker, bundles og kalendere

Produkter, der sælges som en samlet pakke, herunder men ikke begrænset til adventskalendere,  hvor der opnås en særlig pris eller rabat som følge af pakkens sammensætning, betragtes som ét samlet produkt.

Ved fortrydelse eller returnering skal hele pakken returneres samlet og inden for den gældende returfrist. Det er ikke muligt at returnere eller ombytte enkelte dele af pakken.

For at en returnering kan godkendes, må ingen af produkterne i pakken være taget i brug, og original emballage samt eventuelle forseglinger må ikke være brudt.

For adventskalendere gælder desuden, at pakker og indhold ikke må være åbnet, og at bytte- eller returfristen ikke kan forlænges.


Gavekort

Gavekort købt enten online eller i en af vores butikker, er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen.

Gavekort købt online, fremsendes automatisk efter fuldført betaling, og kan både bruges online og i vores fysiske butikker. 

Gavekort købt i vores butikker, kan som udgangspunkt kun bruges i butikkerne og skal konverteres til brug online.

Kontakt kundeservice på mail eller telefon for hjælp til dette.

 

Registrering af personlige oplysninger

Ingen personlige oplysninger regisreret på Maanesten.com vil blive overdraget, solgt eller være tilgængelige for tredjepart. Alle personlige oplysninger er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Maanesten.

I forbindelse med elektronisk betaling, lagrer vi af sikkerhedsmæssige årsager ingen kreditkortoplysninger. Kun i betalings-øjeblikket skal der i et vist omfang overføres finansielle oplysninger til PBS. Dette sker med maksimale sikkerhedsforanstaltninger via en krypteret SSL-forbindelse efter forskrifter fra PBS. Transaktionen håndteres via Quickpay, der sikrer overholdelse af gældende sikkerhedskrav. 

Under et køb indtastes de nødvendige leverings- og kontaktinformationer. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form og gemmes i fem år. Informationerne finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i eventuel politiefterforskning, da alle falske bestillinger politianmeldes. 

Jævnfør persondataloven kan du ved forespørgsel få oplyst, hvilke konkrete oplysninger Maanesten har registreret om dig. På baggrund af evt. indsigelser kan der foretages sletning i det ønskede omfang. 

 

Omkostninger til betalingskort

Hos Maanesten kan du betale med de fleste kredit- og betalingskort. Beløbet reserveres og trækkes først når varen sendes. Her modtager du en ordrebekræftelse på din e-mailadresse. Denne gælder som kvittering. 

PBS opkræver et gebyr for anvendelse af betalingskort. I Maanesten har vi valgt at dække disse omkostninger. 


Betalingskort

Du kan benytte følgende betalingsmuligheder på Maanesten.com:

MobilePay Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, American Express, og Viabill. 

 

SoMe-Kanaler

Vi opfordrer til en respektfuld og ordentlig tone på vores sociale medier.

Vi forbeholder os retten til at moderere, skjule eller fjerne kommentarer og opslag på vores egne kanaler, hvis vi vurderer, at indholdet er upassende, stødende, chikanerende, spam eller på anden måde ikke bidrager konstruktivt til dialogen.

Vi forbeholder os desuden retten til at fjerne egne opslag, som vi ikke længere ønsker skal være synlige på vores konti.