Care Guide til sølvsmykker

Pas godt på dine sølvsmykker

Maanestens sølvsmykker er lavet i genanvendt sterling sølv (925) og ofte kombineret med ædelsten – naturlige materialer, der holder sig smukke med lidt omtanke.

  • Start dagen rigtigt

    Tag smykker på som det sidste – efter bad, creme, parfume og hårprodukter. Kemikalier kan oxidere sølv og få ædelsten til at falme.

  • Undgå træning med smykker

    Bevægelse, stød og sved kan give ridser, småskader og mørke skygger på sølvet.

  • På ferie – bær med omtanke

    Solcreme, olier, klor og saltvand kan misfarve sølv og skade visse ædelsten, særligt: perler, opaler og koraller. Sand kan ridse og mattere overfladen – giv derfor smykkerne en pause.

  • Pas på ved rengøring

    Brug handsker eller tag smykkerne af. Rengøringsmidler og sæbe kan misfarve og mattere både metal og sten.

  • Rens forsigtigt

    Puds med en sølvklud eller læg smykket i lunkent vand med lidt opvaskesæbe i 5-10 min. Børst nænsomt med en blød tandbørste, skyl og tør med en blød klud.

  • Opbevar altid dine smykker adskilt

    Hold smykkerne i separate æsker eller poser for at undgå ridser.

  • Giv dine smykker en pause om natten

    Tag dine smykker af, når du sover. Det mindsker slid og giver huden luft.