Maanesten søger engageret butiksmedarbejder til Pilestræde

Kunne du tænke dig at arbejde for et af de mest cool, eventyrlige smykkemærker? Og elsker du mode og accessories? Så er det nu, du har muligheden.

 

Til vores flotte butik på Pilestræde søger Maanesten en salgsglad, udadvendt butiksmedarbejder. Vi er stolte af vores butikker, og vi ved, hvor stort et ansvar personalet her har for hele Maanestens succes. Enhver kunde, der kommer til os, skal føle, at vi kun har ventet netop på ham eller hende. Vi skal yde en ekstraordinær service, hvor kunden får mere, end vedkommende forventede. Hver gang. Vi søger en, der kan leve op til dette og har følgende kvalifikationer:

 

Du er god til at arbejde i teams og har et naturligt drive.

Du kan skabe resultater og arbejde struktureret.

Du har erfaring med butik og salg og er en dygtig sælger.

Du er parat til at hjælpe med både små og store opgaver.

Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

Du er positiv, arbejdsom og engageret i jobbet.

Du kan arbejde selvstændigt og bevare motivationen.

Du kan aflæse kundens stil og behov og rådgive denne til at finde det helt rigtige produkt.

 

Dine arbejdsopgaver bliver at:

 

  • Betjene kunder.
  • Yde en venlig og respektfuld service.
  • Opretholde en tjekket, eksklusiv og imødekommende butik.
  • Pakke gaver ind og hjælpe til med praktiske opgaver, hvor der er behov for det.

 

Det er en deltidsstilling der er ca.0-8 timer om ugen og tidsbergænset til perioden mellem november og januar. Med mulighed til flere timer i julen.

 

Send din ansøgning til job@maanesten.com, og skriv ’Butiksmedarbejder Pilestræde’ i emnefeltet.

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

 

Om Maanesten:

Maanesten blev grundlagt i 2010 af smykkedesigner Lotte Callesen og kreativ direktør Henrik Callesen. Siden er Maanesten vokset med egne butikker i Danmark, Tyskland og Norge og har mere end 300 forhandlere. I dag er vi mere end 30 ansatte, der arbejder med alt fra design, PR og marketing til produktion samt over 400 guldsmede i Jaipur i Indien, der fremstiller vores smykker. Vi udkommer med to store og to mindre smykke- og accessories-kollektioner om året.