Håndlavet design

Smykker har altid været en del af menneskets fortælling — fra oldtidens Grækenland og Rom, til Egyptens gudeverden og de nordiske kulturers kraftfulde symbolik. Gennem historien har smykker båret betydning: som udtryk for spiritualitet, hierarki, magt og skønhed. De har fortalt, hvem vi er, og hvad vi tror på.
Hos Maanesten er det netop disse fortællinger, traditioner og ældgamle symboler, der væver sig ind i vores kreative proces. Vores designere og guldsmede henter inspiration fra mytologi, naturens former og historiens visdom, når de skaber nye kollektioner, der forbinder fortidens poesi med nutidens æstetik.
Det hele begynder med et tema — måske “Nattens Gudinder”— hvorfra vi udvikler visuelle moodboards, skitser og ideer. Herfra folder designprocessen sig ud, både i hånden, digitalt og i værkstedet. Nogle former opstår som drømmende, abstrakte skitser, andre som detaljerede smykkemodeller, skabt i tæt samspil mellem vores designteam og guldsmede i København. Når de endelige designs er på plads, sendes de videre til vores værksted i Indien, hvor erfarne guldsmede og håndværkere tager over og forvandler ideer til virkelighed. Her opstår det færdige smykke — båret af hænder der forstår materialets væsen og formens poesi.
Fra første inspiration til sidste finish er hvert smykke en rejse gennem tid, fantasi og form. En lille fortælling, du kan bære med dig.













Kunstner på arbejde
Vores Visual Merchandiser er sande kunstnere, når de skaber vores fantasifulde drømmemiljøer som er med til at fortælle historien og teamet for vores kollektioner. Det er en stor opgave at levere håndlavet udstillinger til alle vores butikker og forhandlere, men for os er det meget vigtigt, at vi genbruger de samme materialer igen og igen, men bare på en ny måde.








